Orthomolekylær medicin
(De
rette molekylers medicin)
Orthomolekylær
medicin kan enkelt beskrives som ”økologisk” medicin. Begrebet er formuleret
af amerikaneren dr. Linus Pauling (biokemiker) tilbage i 1968, hvor den
dobbelte nobelprismodtager første gang anvendte det i en artikel om
Orthomolekylær psykiatri.
»Ortho« er græsk og betyder samme eller lige. Molekyle
er det latinske ord for den mindste byggesten med analoge kemiske egenskaber.
Orthomolekylær betyder således anvendelsen af de samme molekyler, som kroppen
allerede kender. Orthomolekylær medicin er dermed en behandling, som benytter
de ”rette” molekyler og som er indeholdt i dr. Linus Pauling definition,
nemlig en behandling med kropskendte stoffer som cellerne kan udnytte til
selvreparation, genopbygning af beskadigede funktioner eller vævsstrukturer.
Stofferne skal være kropskendte, dvs. at eksempelvis vitaminer, mineraler og
nutrienter kan gives intravenøst (direkte i blodet) eller som substanser, der
indtages som kosttilskud. Orthomolekylær behandling er praktisk talt totalt
bivirkningsfri – en fordel der gør, at man (hvor det er muligt) bør prioritere
denne behandling.
Orthomolekylær
sygdomsbehandling er naturlig biokemi på celleniveau.
Den Orthomolekylære medicin
anvender fortrinsvis naturlige stoffer,
som for
eksempel fedtsyrer, aminosyrer, vitaminer og mineraler.
Stoffer som cellerne kender,
fordi de allerede findes i kroppen eller i den naturlige kost.
Orthomolekylær behandling angriber sygdommens årsag, -ikke blot symptomerne.
